I Mælkebøtten har vi en Musik, leg og bevægelsesprofil. Det betyder at vi synger, spiller, leger og bevæger os sammen i legende musikfællesskaber.
De voksne bestemmer rammen for musiklegen, og børnenes egne ideer og udtryk er med til at skabe indholdet. Alle kan være med. Musikken understøtter børnenes bevægelser, og pædagogen er opmærksom på at se og gribe børnenes egne initiativer.
”Kravle” udbryder Rasmus, da musikken stopper og vi skal til at finde på en ny bevægelse. Vivi hans pædagog siger: ”Vi skal ikke kravle nu, måske senere”. Rasmus møver sig ned på gulvet og vil ikke være med. Pædagogen, der leder musiklegen, hører Rasmus og siger: ”Jeg tror, vi skal kravle”. Hun begynder at spille swingrytme og ændrer teksten i Hoppeleg, så det bliver til Kravleleg. Rasmus smiler, kigger op på den voksne og kravler rundt, alle de andre børn kravler med. De voksne bliver til broer børnene kravler under og over. Hver gang børnene kravler under eller over broen, får børn og voksne øjenkontakt. Nogle broer bliver måske til kildebroer, så børnene får en lille kildetur, når de kravler under. Rasmus ser glad ud!
Rasmus bliver mødt i sit behov for at kravle, hvilket giver ham mulighed for at deltage i legen. Det vigtigste i legen er at holde den i gang og bevare pulsen i rummet, så hvorvidt vi kravler eller hopper er i dette tilfælde egentlig underordnet. Dog er det vigtigt, at trommerytmen tilpasses så den understøtter børnenes kravlebevægelser i stedet for deres hoppebevægelser.
Rammen for musiklegen skaber også mulighed for at understøtte og udfordre børnenes egen fantasi. Et at de mest kendte eksempler er rammesangen: ”Ude på det store hav” af Lotte Kærså. Den går ud på, at vi sidder på nogle små tæppefliser der forvandles til skibe, der kan sejle ud i verden. Sangen består af en enkel melodi, der gentages for hver tekstlinje, så alle hurtigt kan synge med.
Rytmen i sangen er en swingrytme. Swingrytmen er med til at skabe oplevelsen af at sejle ude på havet. Teksten i sangen er talesprog, så børnene med det samme forstår, hvad sangen går ud på. I sangen stilles spørgsmålet: ”Hvor skal vi hen?” Børnenes fantasi sættes i gang, og de er med til at finde på hvor vi skal sejle hen og hvad vi skal se.
Når vi ankommer til vores destination, leger vi det vi ser:
Mia siger ikke så meget. Hun er lidt forsigtig og kommer ikke så tit med forslag i de fælles lege. En dag da vi leger ”Ude på det store hav”, vil Mia gerne til Afrika og være løve. Vi sejler og sejler, og da vi går i land lyder der pludselig et gevaldigt brøl fra Mia, ”Auuuhh”, nu er hun løve og begynder at kravle rundt, mens hun brøler videre. Alle børnene gør som Mia, nu er de alle sammen forvandlet til brølende løver på savannen. De kravler og brøler, og løverne er lige ved at komme op og slås, da pædagogen synger ”find jeres skibe, vi sejler hjem igen”
I denne rammesang kan børnene prøve kræfter med forskellige roller. Når den stille lidt forsigtige Mia bliver til en løve, mærker hun på egen krop den enorme styrke og energi der udstråler fra hendes brøl. Måske kan denne oplevelse af kraft og energi sætte sig i hendes krop som en erfaring, der senere vil give hende yderligere blod på tanden til at vise hendes egen styrke.
Et andet eksempel hvor et barn pludselig får mulighed for at vise sider af sig selv, som ikke
har været synlige før, er:
Gunnar er stille, går for det meste for sig selv og smiler sjældent. I dag er han med
til musik, vi leger karruselleg. Gunnar sidder i midten af faldskærmen sammen med
Johanne. Vi begynder at dreje faldskærmen rundt, imens vi synger karruselsangen.
Gunnar smiler og griner.
Gunnar var så begejstret, at pædagogen foreslog han skulle have en ekstra tur. Det ville han
rigtig gerne. Gunnars reaktion kan skyldes flere forskellige ting. Det kan være selve det at
dreje rundt, der kildede i maven på ham. Det kan også være fordi han sad sammen med
Johanne, så de begge var legens midtpunkt, og han derfor var tryg ved situationen.
I Mælkebøtten er det vigtigt, at alle kan være med og er trygge i de musiklege vi laver
sammen. Vi håber at ovenstående eksempler beskriver hvorfor Musik, leg og bevægelse er
så relevant at bruge i den pædagogiske praksis.
Det er afgørende at lave disse musiklege for musiklegenes egen skyld, - fordi det er sjovt for
børnene at være med! Samtidig kan vi gennem musiklegene arbejde med alle de 6 læreplanstemaer
som beskrevet herunder:
• Alsidige personlige udvikling.
- Børnene skiftes til at bestemme i legen og være i centrum.
• Sociale udvikling.
- Børnene ser på hinanden, lytter til hinanden og efterligner hinanden.
• Krop, sanser og bevægelse.
- Børnene bruger deres kroppe, sanser og grovmotoriske grundbevægelser.
• Kommunikation og sprog.
- Børnene formulerer sig sprogligt, synger teksten og digter med.
• Natur, udeliv og science.
- Vi rejser ud i verden og leger at vi er dyr, robotter, eller at vi klatrer i træer.
• Kultur, æstetik og fællesskab.
- Gennem legen fortolker vi omverdenen og former den måde børn og voksne er
sammen på.