Generelt for alle sygdomme:
- Børn bør holdes hjemme, hvis de har feber, det vil sige 38° C eller højere, målt med termometer i endetarm.
- Børn bør også holdes hjemme, hvis de har svækket almentilstand. Det vil sige, hvis de er uoplagte, slappe og virker syge.
- I forbindelse med Coronaepidemien vil det være den til en hver tid gældende retningslinje fra Sundhedsstyrelsen, der er gældende.
Læs mere om børn og sygdom her:
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/sygdomme/diverse/boernehave-syge-boern/
Barnet kan komme i Mælkebøtten igen, når barnet har haft et feberfrit døgn og i øvrigt ikke er påvirket af sygdom. Ved diarré skal barnet have haft 1 normal afføring, inden det afleveres i Mælkebøtten igen. Barnet skal være i stand til at følge dagsrytmen og kunne deltage i aktiviteterne i huset såvel inde, ude og på tur.
Hvis dit barn bliver sygt, mens det er i Mælkebøtten, vil vi kontakte dig og aftale det videre forløb. Hvis vi vurderer at der er nødvendigt at tage på skadestuen, kan vi tage med barnet. Det er derfor meget vigtigt at vi altid kan få fat på jer, dvs. at vi har de rigtige telefonnumre, og at de er tilgængelige hele dagen.
MEDICIN
Medicin ved kronisk sygdom, skal så vidt muligt gives uden for institutionstiden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan personalet give lægeordineret medicin. Der skal i givet fald gives en skriftlig erklæring fra lægen, samt en tydelig instruktion om medicingivningen, ligeledes fra lægen.