For at børnene kan udvikle sig, og for at Mælkebøtten skal være et rart sted at komme, er det vigtigt at personale og forældre kan samarbejde. Vi er hver for sig eksperter i, hvad der er godt og udviklende livs- og læringsmiljø for barnet, og sammen kan vi skabe det allerbedste med barnet i fokus. Det er sammen med jer, at vi skaber den gode daginstitution, der er et aktivt og inspirerende sted for både børn, forældre og personale. Så vidt det er muligt, vil vi stå til rådighed til de korte beskeder, når I afleverer og henter jeres barn. Hvis I har behov for en uddybende samtale om jeres barns trivsel, ser vi helst at det foregår uden barnet er med. I vil få tilbudt en årlig trivselssamtale i både vuggestue og børnehave. Hvis I har behov for yderligere samtaler aftales det med stuens personale.